Loading...

Det er torsdag eftermiddag på Solbjerg plads. Foran indgangen til CBS står hundredvis af mennesker. De drikker øl, hører musik og iagttager en lille fodboldkamp, der foregår i midten af det hele.

Hvor hyggeligt dette nu ser ud, er det dog ikke baggrunden for Tobias Thygesens – Co-Founder af VRDK – besøg til CBS i dag.

Bag dørene til CBS står boder, virksomheder, professorer og kæmper alle for de studerendes opmærksomhed.
I enden af de store gange ligger auditoriet, hvor speakere fra blandt andet Too Good To Go og IBM tidligere har stået på scenen og delt ud af deres visdom til de fremtidige entreprenører.
Den selvsamme scene Tobias snart skal indtage og fortælle om Virtual Reality, Augmented Reality, 360 video og Mixed Reality, og hvordan virksomheder, med hjælp fra VRDK, kan finde unikke måder at inkorporere disse teknologier i deres forretning.

Tobias tager scenen og går igennem, hvad VR og AR er. Hvem VRDK er og hvilke løsninger vi har udviklet for vores kunder.
En særlig case, der bliver lagt fokus på, er VRDK’s samarbejde med DR og Ipsos, hvori vi afholdte Danmarks første virtuelle fokusgruppe.

Tiden løber ud. Applausen runger gennem auditoriet og VRDK takker af.

2018-09-06T12:50:41+00:00