Loading...

Badminton simulator i VR

I kølvandet på den nyeste af Danmarks mange Badminton triumfer, har vi en kort beskrivelse af hvad VRDK lavede ved Europamesterskaberne (EM) i Frederiksberg hallerne i weekenden. Derudover dykker vi lidt ned i, hvorfor VR er relevant i forbindelse med Badminton og Sport generelt.

Officiel Sponsor

VRDK var sponsorer ved EM i badminton. Derfor havde vi sat et fuldt VR-system op i fanzonen. Dette kunne de besøgende gæster opleve før, under og efter badmintonkampene.

Vi havde medbragt vores HTC VIVE Pro, samt et Badminton spil med forskellige niveauer af sværhedsgrad. Spillet var et stort hit blandt de besøgende badmintonentusiaster, som selvsagt havde stor viden ift. om VR-oplevelsen var realistisk eller ej. Motorik, timing og taktik blev sat på prøve, mens familie, venner og bekendte spændt kiggede på og ventede på deres tur.

Netværksevent

Sideløbende med badmintonkampene og arrangementerne i fanzonen, var der også VIP-event i Frederiksberghallernes loge. Her var VRDK også at finde. Det var et interessant arrangement der bød på inspirerende samtaler og potentielle samarbejder, på tværs af landegrænser samt brancher.

VR og Sport

At simulere sportsgrene i VR kan for mange synes at være ren og skær gimmick og morskab. Tag ikke fejl, VR-sport er sjovt, men det er også meget mere end det. Rent faktisk, er det et af de mest veldokumenterede områder indenfor VR brugsanvendelser, og det er med rette.

Den indlysende forklaring er, at VR og Sport kan være en sjov og spændende måde at få mere bevægelse ind i hverdagen på. Men der hvor vi hos VRDK især synes, at VR og Sport er interessant er det motoriske aspekt.

VR og Motorik

At træne motorik kan være en kompliceret opgave. Det skyldes, at det involverer mange forskellige grene/fænomener: Kognitive, følelsesmæssige, psykologiske, fysiologiske, og mekaniske.

Dette er netop også med til at forklare, hvorfor VR er så oplagt en teknologi til at træne motorik. Med de immersive virtuelle miljøer er det muligt at involvere alle fænomenerne i én og samme oplevelse, hvilket gør det til virkelighedstro simuleringer af den virkelige verden.

I praksis betyder dette, at de der oplever f.eks. sport i VR, rent faktisk kan drage nytte af disse motoriske færdigheder de øver i VR

2019-02-25T14:08:58+00:00