VR mod højdeskræk

I dette indlæg kigger vi nærmere på, hvordan VR er blevet brugt som behandlingsmetode til at kurere højdeskræk. Læs evt. vores blogindlæg om eksponeringsterapi med VR her.

Som tidligere beskrevet, er VR blevet brugt i mange behandlingssituationer.
Med VR kan man nemlig skabe lige præcis det univers man ønsker. Derfor er der heller ingen grænser for, hvilke lidelser man kan behandle for med VR. I dette indlæg har vi dog valgt at tage udgangspunkt i lidelsen: højdeskræk (Akrofobi) og i næste indlæg social angst (Social fobi). Grunden til at vi har valgt disse er, at begge kan være meget invaliderende i hverdagen for dem der lider af det. Sammenlignet med eksempelvis fobi for slanger (Ophidiofobi), som naturligvis også er en alvorlig lidelse, så er der bare større sandsynlighed for at blive konfronteret med højder og sociale situationer i hverdagen. Højdeskræk og social angst er også eksempler på fobier som mange mennesker let kan forholde sig til, og som er ekstremt vigtige at tage hånd om.

Oxford Studie

En af de fobier der hyppigst er blevet behandlet med VRET er akrofobi – højdeskræk. Det menes, at det på verdensplan er ca. hver femte person der har nogen grad af højdeskræk. Samtidig er det fem procent af verdens befolkning der er klinisk diagnosticeret med svær højdeskræk.
Højdeskræk er en lidelse, der kan være så invaliderende at den begrænser folks liv. Det kan være, at man ikke er i stand til at tage i indkøbscentre, i naturen for at nyde flotte udsigter, eller endda til koncerter. Samtidig kan det være svært at eksponere for disse situationer, fordi de hurtigt bliver for overvældende for de som lider af akrofobi.
I et studie lavet på Oxford University, blev VRET testet på personer der led af netop akrofobi. 100 frivillige der alle havde været plaget af akrofobi i over 30 år, deltog i studiet. De deltagende var i øvrigt blevet diagnosticeret af psykologer.

Som baggrund for studiet bør det også nævnes, at der mange steder er brug for flere dygtige terapeauter der tager sig af menneskets mentale sundhed. Studiet har derfor til formål at undersøge, hvorvidt “VR-terapeauter” kan afhjælpe manglen på terapeauter.
Halvdelen af de 100 deltagere blev tilfældigt placeret i “VR-gruppen” mens den resterende halvdel udgjorde kontrolgruppen, som ikke modtog nogen form for behandling. I realiteten var der kun 49 der deltog i VR-gruppen, fordi VR-oplevelsen blev for overvældende for enkelte individer.
Deltagerne i VR-gruppen indgik i et forløb bestående af seks gange 30 minutters behandling med VR-headset. I den virtuelle verden, lagde de ud med en “samtale” med en “VR-coach”, som agerede behandler. Deltagerne blev blandt andet bedt om at forklare hvad der præcis frembringer deres frygt. Er de fx.,bange for at falde ned fra altanen? Desuden forklarede VR-coachen noget basic psykologi omkring deres lidelse.

The Next Step

Næste trin i VR-behandlingen var eksponeringen. Deltagerne trådte ind i en virtuel bygning med 10 etager. På hver etage var der en ny opgave. Opgaverne blev mere og mere udfordrende i takt med at deltagerne kom højere op. Blandt opgaverne skulle deltagerne fx:
Stå i nærheden af kanten, mens gelænderet stille og roligt forsvandt.
Tabe en bold ud over gelænderet.
Gå over en smal gangbro højt oppe i bygningen.

Efter gennemført behandling med VR var 34 ud af 49 deltagere (69%) ikke længere klassificeret med klinisk fobi. På længere sigt var der også positive resultater at spore. De positive resultater var således opretholdt da deltagerne undergik follow-up undersøgelser.

Dette vil vi komme nærmere ind på i næste blogindlæg, hvor vi også kigger nærmere på VRET og social angst.

2019-02-14T09:48:10+00:00