Loading...

Hvordan kan VR hjælpe personer med angst og fobier?

Sidste år kiggede vi på hvad Immersion&Presence (læs part 1, 2, 3) er, og hvorfor det er vigtigt. I årets første blogindlæg har vi fokus på et område, hvor Immersion&Presence i den grad kommer til sin ret.

Vi har nemlig valgt at lave et indlæg om VR indenfor eksponeringsterapi. I denne udgave introducerer vi eksponeringsterapi med VR, og efterfølgende vil der komme et indlæg med eksempler på behandlingsområder. Dermed rettes blikket mod, hvordan VR kan bruges til behandling af angst og fobier.

Blandt de første eksempler på at VR er blevet brugt i forbindelse med terapi, er behandling af PTSD ramte soldater. Siden da, er teknologien blevet brugt til behandling af mange forskellige lidelser.

Hos VRDK er vi drevet af at kunne hjælpe mennesker med det vi er bedst til: At udvikle og implementere virtuelle løsninger. Det er derfor også med stor glæde, hver gang VR er med til at behandle mennesker for deres lidelser. Uanset om det er os selv der har udviklet løsningen eller ej.

Eksponeringsterapi

Eksponeringsterapi handler om, at tilvænne sig de situationer der normalt indgyder frygt eller endda angst. Det sker ved, at individet udsættes for den fobi der skaber frygt, men i kontrollerede og sikre omgivelser. Typisk guides man igennem oplevelsen, af en psykolog eller psykiater. Efterhånden som man er blevet eksponeret for sin fobi gentagne gange, (gen)opbygger man en følelse af kontrol over den givne situation. Angsten for den givne situation/objekt nedsættes derfor gradvist.

Eksponeringsterapi med VR

Eksponeringsterapi med VR (Virtual Reality Exposure Therapy (VRET)) udfylder hullet mellem imaginær og in-vivo eksponering. Man skal nemlig ikke selv forestille sig den angstprovokerende situation (imaginær), men man er der heller ikke fysisk i den reelle situation(in-vivo).

Det betyder, at man med VR som medie i eksponeringsterapi kan tage det bedste af begge metoder (imaginær og in-vivo). Der er fuld kontrol over alle aspekter af eksponeringsterapien når der anvendes VR. For det første kan man kreere lige præcis det miljø, man har angst for. Det er muligt at skabe nogle meget virkelighedstro simuleringer af den virkelige verden. Dernæst er det vigtigt at pointere, at der også er fuld kontrol over tempoet for eksponering med VR. Går det for stærkt, så kan man til enhver tid tage headsettet af, og så befinder man sig igen i trygge omgivelser. Det er en mulighed man ikke på samme måde ville have i in-vivo terapi, hvilket vil blive forklaret yderligere med to eksempler lidt senere.

For at eksponeringsterapien har en gavnlig effekt, så er det vigtigt at angsten eller fobien bliver konfronteret. Det er her Immersion&Presence  kommer ind i billedet. For at drage nytte af eksponeringsterapi med VR, så er det essentielt at patienten føler sig tilstede i det virtuelle miljø. Flere studier viser en klar sammenhæng mellem følelse af presence og aktivering af angst. Når patienten får fremprovokeret sin angst, så kan eksponeringsterapien begynde og kontrollen opnås.

Forbindelsen mellem behandler og VR

Det kan være vanskeligt at blive kontrolleret eksponeret for sin angst in-vivo. Det skyldes, at det kan være svært at finde situationer i den “virkelige” verden, hvor man selv kan styre tempoet for sin eksponering. Derudover, så indebærer sådanne situationer typisk, at patienten selv opsøger sådanne eksponeringer i det virkelige liv. Herefter kommer patienten tilbage til behandleren hvor der evalueres. Men med VR kan behandleren være med under selve eksponeringen. Typisk vil der være en ekstern skærm under konsultationen, så behandleren hele tiden kan guide igennem eksponeringen. Eksponeringsterapi med VR handler derfor heller ikke om at erstatte behandleren, psykologen fx. VR i eksponeringsterapi skal i stedet for betragtes som et hjælpeværktøj, der er med til at facilitere den overordnede behandling.

Følg med i næste blogindlæg, hvor vi kommer med eksempler på hvilke fobier der allerede er blevet behandlet for med VR.

2019-02-25T11:26:11+00:00