Virtual Meetings

Hvorfor er virtuelle møder smart og hvad kan de bruges til?

 Virtuelle møder skaber nye muligheder for at højne kvaliteten af samarbejde på tværs af afstande i et uforstyrret miljø. Whiteboards, post-its, skærmdeling og alt andet udstyr vi er vant til fra mødelokaler, kan drages ind i en virtuel verden hvor I yderligere kan interagere med 3D modeller, skabe prototyper, lave team-building og meget andet.

Et socialt univers

Virtual Reality (VR), er på mange måder en teknologi der handler om fordybelse, og om at blive opslugt af det virtuelle miljø man oplever inde i det lukkede headset, som afskærmer for den fysiske verden.

Samtidig, så er VR på rigtig mange måder også en social teknologi. I VR har man nemlig mulighed for at opleve lige præcis den verden man godt kunne tænke sig. Således kan man ikke blot opleve fantasiverdener, men også virkelige fysiske miljøer som kan udforskes på nye måder. Ikke mindst kan verdenerne opleves med rigtige mennesker.

Derfor bliver VR i høj grad brugt i forbindelse med Multiplayer Gaming, og andre former for social underholdning, hvor det er skægt at være sammen med venner eller mennesker man ikke kender.

Et andet socialt aspekt, er brugen af VR til samarbejde på tværs af afstande. I erhvervslivet kan det virtuelle værktøj skabe stor værdi, især i en global tidsalder som vores.

Visualisering af CAD projekter i VR

Et eksempel på en professionel setting hvor VR i høj grad bliver brugt, er i forbindelse med “Architecture, Engineering and construction (AEC)”. Indenfor disse områder arbejder man i høj grad med forskellige former for CAD (Computer Aided Design) -filer, som ofte er komplekse. Det kan i sig selv være en vanskelig opgave at illustrere og præsentere sit arbejde, uanset om det er for sit team eller for kunder. Denne opgave bliver endnu mere vanskelig, hvis man ikke fysisk befinder sig i samme rum, og det er her VR kommer ind i billedet. Med VR kan man nemlig på flere måder visualisere sit arbejde, enten for sig selv eller for andre, på en helt ny måde.

Man kan både stå og kigge rundt om en 3D model der “svæver” i luften, hvorfra man kan præsentere modeller set “udefra”. Derudover kan man også stå på den indvendige side af f.eks et hus eller en bygning lavet i 3D. Dermed er der en mulighed for at man kan gå en tur, og opleve det man sidder og arbejder på, mens det stadig er på idé eller udviklingsstadiet. Herved kan man også få en bedre fornemmelse af, hvordan det vil tage sig ud, inden det reelt set er bygget. Dette kan spare tid, og ikke mindst omkostninger, da man kan nå at tage rettelserne i opløbet.

Kort sagt, så kan man blandt andet udforske følgende filtyper: .FBX, .OBJ, .STEP, .IGES, .STL, uanset om man ønsker at visualisere dem for sig selv i et VR headset, eller med andre.

Virtuel undervisning

Biologi og fysik, eller kirurgi og brandsluknings strategi, er blot få områder blandt mange, hvor VR kan gøre underværker for vores måde at videregive viden på. I stedet for at forklare eller læse om atomer og cellebiologi, kan man opleve det selv i et virtuelt univers.
Hvad end det er i skolesystemets klasselokaler eller i erhvervslivets on-boarding processer.

VR aktiverer 5 forskellige indlærings receptorer og er af netop denne grund, et rigtig stærkt værktøj til at forstærke indlæring. Sandsynligheden for at information bliver lagret i hukommelsen vokser når vi er underholdt og aktiverede, både fysisk og mentalt.

Desuden lærer vi alle sammen forskelligt. Så i stedet for at bruge forskellige måder til at få det samme budskab ud på, hvorfor så ikke bruge ét værktøj der kan stimulere indlæring til forskellige modtagere på samme tid?

Hvad end du lærer bedst ved at lytte, spørge, se, eller prøve, så bliver det opfyldt i et virtuelt læringsmiljø.

Takket være den store fordybelses evne VR medbringer, indlever man sig komplet i det pågældende univers. Man kan flyve rundt blandt stjernebilleder og trække i månen og se effekten på tidevandet. Alt er muligt og kun fantasien sætter grænser.

Dette er ikke kun essentielt for de unge skolebørn og studerende, men i høj grad også i erhvervslivet. Her findes adskillige kritiske processer der skal udføres til præcision for at undgå tilskadekomne medarbejdere, fejl i produktionen, systemnedbrud og meget andet. Komplicerede on-boardingprocesser forekommer i langt de fleste industrier og virtualisering har en stor effekt på værditilførsel og en glat arbejdsproces, så vel som glade, trygge medarbejdere.

Understøttelse af kreative processer

Det er en stor udfordring at kunne gennemføre kreative processer, når de pågældende deltagere er adskilt af fysisk afstand. Her mister man muligheden for at facilitere workshops, brainstorms, idegenerering og design udvikling, der ikke så nemt kan erstattes af telefon- eller skype opkald.

Der er behov for et fælles rum med plads til at store tanker kan samle sig og udfoldes i kreative tegninger og visualiseringer. Alt imens man har flowdiagrammer, CAD-tegninger eller andre tekniske dokumenter lige ved hånden.

Ved brug af et VR-setup kan I lave brainstorms, skabe farverige ideer og køre workshops som I er vant til, endda med 3D effekter for at give et ekstra skud kreativitet. Værktøjerne støtter op om den kreative proces og gør det muligt at skabe nye, eller interagere med eksisterende, designs sammen med dine kollegaer eller kunder.

Det er derfor VRDK’s stærke anbefaling at benytte sig af virtuelle møder til sådanne processer, så afstande ikke behøver stoppe den kreative udviklingsproces.