Loading...

I dag er vi taget ud til en VR arkade hvor virtual reality er det nye sort her i Sydafrika. Virtual Reality har for alvor taget sydafrikanerne med storm, flere VR-arkader som den vi besøgte i dag er poppet op rundt omkring her i Cape Town. Når man træder ind i VR-arkaden drages blikket hurtigt på de mange farver og overvældende dekorationer der leder tankerne hen på gammeldags spille-arkader hvor videospillene hed Donkey Kong og Pacman. Dog har teknologien fået en opgradering og de store kasser folk stod hypnotiseret foran er stiftet ud med moderne og stilrene computere. Udstyret som vi bliver introduceret til er topmoderne og allerede velkendt, og i det øjeblik VR-headsettet kaster en ind i den virtuelle verden glemmer man at man ikke står derhjemme i Danmark.

Det er fascinerende at opleve den glæde og entusiasme for Virtual Reality som vi selv har på den anden side af jordkloden. Besøget i VR-arkaden er for de fleste en sjov oplevelse og et møde med en ny form for computerspil og underholdning. For os i VRDK var besøget en øjenåbner og et indblik i hvordan man se og opfatter VR i Sydafrika, hvordan man tackler udfordringer og de forhold man har. På trods af de kulturelle forskelle man nu engang har.

Som i også kan se er vi rykket ud af byen for at optage mere 360 graders video. Denne gang befinder vi os ude i et landskab der er tørt og sandet. Den skarpe sol og høje temperaturer betyder at sletten er næringsfattig og kun den mest sejlivede vegetation kan overleve her. På trods af de barske forhold er området betagende og giver en rolig sindsstemning. Afsides fra byens larm er rammerne sat for et unikt billede af hvad Sydafrika har at tilbyde.

2018-09-06T13:51:53+00:00