Loading...

Hvad er Mixed Reality?

Det kan være svært at følge med i en branche, som udvikler sig med lynets hast, og hvor nye teknologier kommer og går.

Læs med når vi kigger nærmere på hvad Mixed Reality er

Hvis vi kigger på Virtual Reality, så er det efterhånden et begreb, som mange ved hvad er. Sådan forholder det sig ikke helt med Augmented Reality, men det er dog blevet langt mere udbredt.

Det er dog en lidt anden historie med Mixed Reality.

Der er mange forskellige holdninger og meninger om, hvad Mixed Reality helt præcis dækker over. Det er forståeligt, fordi det er ikke klart defineret per se. Mange tror at det kan sidestilles med Augmented Reality. Det kan det til dels godt, så ville det være mere korrekt at beskrive det som Augmented Reality 2.0? Eller kan det måske beskrives som bindeleddet mellem Virtual Reality og Augmented Reality, fordi det både minder om, men differentierer sig fra dem på en masse områder?

Hvad er Mixed Reality

Image Credit: architect magazine

Så hvad er Mixed Reality? Vi kan starte med at kigge på Wikipedia definition af begrebet:

Mixed Reality is the merging of real and virtual worlds to produce new environments and visualizations where physical and digital objects co-exist and interact in real time

Hvis denne forståelse af begrebet holdes op mod wikipedias defination af:

Augmented Reality is an interactive experience of a real-world environment where the objects that reside in the real-world are “augmented” by computer-generated perceptual information, og

Virtual Reality is an interactive computer-generated experience taking place within a simulated environment.

Så er det ikke helt ved siden af at beskrive Mixed Reality(MR) som bindeleddet mellem Vitual Reality(VR) og Augmented Reality(AR). Men er det fair blot at definere det som broen mellem de to ovennævnte teknologier? For adskiller MR sig ikke fra VR og AR på nogle områder?

Svaret er ja. For det første kan MR indtil videre ikke tilgås gennem ens kamera på smartphone eller tableten, som det er muligt med AR. Det kræver et headset eller head-mounted display(hmd) som det hedder på fagsprog. MR har også en mere avanceret forståelse af det fysiske rum end tilfældet er med AR. Selve headsettene adskiller sig fra almindelige VR headsets som fx HTC Vive pro eller Oculus Rift S ved at være udstyret med gennemsigtige glas. MR fusionerer den virklelige- og virtuelle verden. Så, hvor VR isolerer brugeren, i en 100% computerskabt verden, lader MR fysiske og digitale objekter sameksistere i realtid.

Augmented Reality på steroider

Det er forståeligt at mange i branchen sidestiller AR med MR. Fordi i bund og grund er MR en mere avanceret udgave af AR.

AR tilfører et digitalt lag oven på virkeligheden som fx IKEA place appen, hvor det er muligt at placere “digitale” møbler i den virkelig verden. Interaktionen med de digitale objekter er dog ret begrænset. Det samme gør sig næsten gældende for MR.

Her lægges dog ikke kun et digitalt lag over den fysiske verden. Det forankres til det virkelige miljø, og er i stand til at interagere med det i langt større grad end tilfældet er med AR.

Hvis vi skal forsimple det, så kan det siges at ved MR er det muligt at se og indsætte virtuelle objekter, ligesom med AR, men disse objekter kan også interagere med den virkelige verden.

Mixed Reality GIF - Find & Share on GIPHY

En virtuel dinosauer kan fx ryge ned fra spisebordet, en bold bounce tilbage fra væggen, eller forsvinde ind under sofaen. På den måde der er der en væsentlig større interageren mellem det virtuelle og analoge, end tilfældet er med AR.

Windows Mixed Reality

En ting, som kan forvirrer er, at Microsoft konsekvent bruger termen “Windows Mixed Reality” til alle deres headset relaterede produkter. Men ingen af deres headsets udover HoloLens 1 og 2 har reelt set noget med MR teknologien at gøre. Windows Mixed Reality skal lige nu ses som en udefinerbar platform der fremadrettet vil understøtte VR, AR og MR.

Mixed Reality fremadrettet

Der er ingen tvivl om at MR har et kæmpe potentiale inden for stort set alle brancher, og det er blot et spørgsmål om tid før teknologien for alvor når forbrugerne.

Når virtuelle objekter kan interagere med det omkringliggende miljø og os, så skabes der nogle helt nye muligheder. Da virksomheder fx introducerede smartphones og tablets, blev det lettere og hurtigere for deres medabejdere at få information. MR tager skridet videre og præsenterer medarbejderne for informationer i et fysisk rum. Informationen vil i dette tilfælde være skrædersyet til omgivelserne, og derfor være så relevant og tilgængeligt for brugeren som muligt.

Image Credit: THYSSENKRUPP

Der er dog en grund til at MR ikke har haft samme gennemslagskraft på forbrugermarkedet, som VR og AR. Headsets som HoloLens og Magic Leap er ikke rigtigt henvendt forbrugerne. De er målrettet mod virksomheder. Desuden er de i en prisklasse, som pt. er for høj til at almindelige forbruger kan være med. Men der hersker ikke tvivl om, at når der bliver produceret prisvenlige MR headsets, så vil den verden vi kender bliver forandret ift. måden vi arbejder, interagerer og oplever verden på!

2019-11-07T11:50:41+00:00